HærvejsHerberger

HærvejsPauser

Foto: Foreningen for Herberger langs Hærvejen

Som vandrende eller cyklende gør det godt med en pause af og til. Nu kan du tage den på et af vores  HærvejsPausesteder.

Tag en HærvejsPause

Mange herberger langs Hærvejen samt andre aktører tilbyder nu, at I hos dem kan holde en pause på jeres tur. Fyld vandflasken, oplad mobilen og spis madpakken inden døre. Enkelte steder kan man også bade. Prisen varierer fra sted til sted men er ofte 25 kr. for en pause og ekstra 25 kr., for et brusebad. Betaling for pauserne fremgår af skiltning på de enkelte pausesteder, men ofte accepteres Mobilepay.

I Hærvejens app under menupunktet Services undervejs, HærvejsPauser kan du se pausestederne på et kort samt få en beskrivelse.

Her finder du HærvejsPauserne

Herunder lister vi de steder, hvor du kan holde en HærvejsPause på Hærvejen. Listen begynder i Hirtshals med Hærvejen i nordvest og fortsætter syd på mod grænsen.
 

Hærvejsherberget i Skivum
Skivum beboerforening

HærvejsPause i Skivum

På Hærvejsherberget i Skivum kan du som vandrende på Hærvejen holde en HærvejPause. Dørene er åbne for dig, der ønsker en pause, før turen går videre. For 25 kr. kan du fylde din vanddunk, oplade din telefon, låne et toilet og spise madpakken. For yderligere 25 kr. kan du tage et brusebad. Betalingen kan ske med Mobilepay eller kontanter.

Adresse: Mosbækvej 11B, Skivum, 9240 Nibe

Følg os:

Nyttige links

Hærvej © 2024
Deutsch